1 svar
Kulhydrater deles op i henholdsvis simple kulhydrater og komplekse kulhydrater.
Simple kulhydrater er druesukker (glukose), frugtsukker (fruktose), mælkesukker (laktose), maltsukker (maltose) og rørsukker (saccharose).
Komplekse kulhydrater er stivelse og kostfibre.
Når det kommer til indtagelsen af kulhydrater, så vil de simple kulhydrater optages hurtigt i kroppen og lede til en hurtig stigning af blodsukkeret.
Men hvor kommer de simple kulhydrater fra?
Lad os starte med glukose. Glukose kommer fra eksempelvis kager, slik og sodavand. Som jeg før skrev, så giver disse et hurtigt boost i dit blodsukker. Hvis man spiser denne slags kulhydrater over hele dagen, så vil man få et ustabilt blodsukker. Et ustabilt blodsukker kan føre til stor træthed, rysteture eller det, at man får hukommelsesbesvær. Der kan være mange problemer forbundet med et ustabilt blodsukker.
Så er der fruktose. Det giver lidt sig selv - det er de kulhydrater der er i stort set alt slags frugt. Æbler, pærer, vandmeloner, kirsebær, vindruer - ja, alt slags frugt.
Hvor kommer de komplekse kulhydrater fra?
Komplekse kulhydrater er, at foretrække da disse vil tage længere tid om at blive optaget i kroppen. Det vil sige, at hvis man spiser komplekse kulhydrater i stedet for de simple kulhydrater, så vil man automatisk opnå et mere stabilt blodsukker.
Stivelse findes i blandt andet kartofler, pasta, kornprodukter og frugt.
Kostfibre findes blandt andet i havregryn, rugbrød, groft knækbrød, fuldkornspasta og grove grøntsager (gulerødder og broccoli f.eks).
Skal man undgå kulhydrater?
Det kommer an på hvem du er og hvad dit mål er. Personligt kunne jeg aldrig drømme om, at skære alle mine kulhydrater fra idet, at det giver energi. Man kan måske vælge de sundere kulhydrater i stedet for de simple kulhydrater.
Kostfibre eksempelvis er ganske vigtige, at få indenbords, hvis man ønsker en sund mave/tarm. Hvis ikke man får nok kostfibre på daglig basis, så kan det medfører forstoppelse og smerter i maven. Sundhedsstyrelsen anbefaler 25-35 gram kostfibre om dagen. Når man indtager denne mængde kostfibre, så er det også vigtigt, at man indtager omkring 1.5-2.0 liter vand om dagen. Hvis ikke man kan få den ønskede mængde kostfibre igennem maden, så kan man købe det produkt der hedder "HUSK", som egentlig bare er fine loppefrøskaller - disse kan hjælpe på hård mave.
Der er dog mange mennesker - især de som er på diæt der sværger til, at man skal cutte kulhydrater (herunder især stivelse). Jeg mener, at man skal finde den diæt/kur/livsstilsændring der passer til ens eget behov. Hvis man blot modererer sit indtag, ikke er i kalorieoverskud og ikke føler sig sulten samt får de vitaminer man har behov for, så er man som udgangspunkt godt kørende.
Skriv et anonymt svar
2.931
Visninger
1
Svar
7. Maj 2019 - 08:52
Dato & tid
Hvor køber man den bedste og mest brugervenlige Hjertestarter?
Hvor meget tjener Facebook?
Hvem grundlagde Facebook?
Hvor mange brugere har Facebook verden over?
Hvornår blev Facebook grundlagt?
Hvor mange ansatte har Facebook?
Hvad koster et pas?
Hvad er CO2?
Hvad betyder despacito?
Hvornår er det Halloween?
Ved at bruge vores hjemmeside anerkender du, at du har læst, forstået og accepteret vores betingelser og persondata politik