Hvilken højtid synes du bedst om?

for

1

1 svar

Jul og Halloween.

Mange mener nok, at halloween er kommet til Danmark fra USA, men det er jeg personligt lidt ligeglad med. Jeg synes det er mega (u)hyggeligt, sådan som der bliver pyntet op, sådan som folk klæder sig ud, de forskellige spøgelseshuse rundt omkring i landet og bare hele den der stemning som halloween giver.

Mange argumenterer så for, at vi i forvejen har fastelavn og derfor ikke har brug for halloween. Mange hader også, at børn render og tigger slik ved dørene, men det synes jeg nu er meget hyggeligt. Jeg læste på et tidspunkt om folk der smækkede døren direkte i hovedet på børnene og råbte af dem. Det er komplet unødvendigt. For det første, så er det forældrene der har sagt ja til, at børnene må rende fra dør til dør og for det andet, så skal et barn ikke have skældud, bare fordi de dukker op og siger "slik eller ballade". Man kan eventuel lade være med, at åbne døren så. Børnene tænker "nå okay" og går videre, uden nogen decideret dårlig oplevelse.

At jeg skal bruge 100-200 kroner på slik til halloween, så børnene kan hygge sig lidt - det er jeg bedøvende ligeglad med.

Legoland f.eks gør meget ud af halloween og det var en fornøjelse, at se hvor meget de havde lavet. Jeg tror de har brugt mindst 2000 græskar til, at pynte med. Edderkopper, spøgelser, hekse, edderkoppespind - der var alt muligt spændende.

Julen giver lidt sig selv. Det eneste jeg finder ganske irriterende ved julen er, at butikkerne allerede begynder i oktober måned med, at pynte op. Jeg ved godt, at de sælger meget mere i juletiden, men der er ingen grund til, at bruge 3 måneder til at promovere julen - vi ved godt, at den findes.

Der er dog så meget hygge ved julen. Så pynter man lidt op med nogle nisser hist og her, julelys på gaderne, i træerne, på buskene, folk der synger, duften af brændte mandler og juletræer. Det er fantastisk.
Julemaden d. 24., risalamande, glæden ved at se sine kære åbne gaver, julekalendere i fjernsynet, julefilmene, juleklip, julebag og alt det der. Det er så hyggeligt.

Skriv et anonymt svar

Du kan sagtens svare på et spørgsmål, men du kan ikke...

  1. Vedhæfte et billede til dit svar
  2. Redigere dit svar
  3. Få points for dit svar

Som anonym skal dine svar godkendes af en moderator. Følger dit spørgsmål vores retningslinjer er dette dog ikke noget problem og sker normalt inden for et par minutter.

...eller opret en bruger og kom i gang med det samme - uden ventetid.

© 2019 Goon.dk

Om Goon Kontakt Hjælp Betingelser Retningslinjer Persondata politik Artikeldatabase

Ved at bruge vores hjemmeside anerkender du, at du har læst, forstået og accepteret vores betingelser og persondata politik