Hvordan får man bedst mulig en flad mave?

for

2

2 svar

Det der først og fremmest skal til for at få en flad mave er en lav fedtprocent.

At få en lave fedtprocent, kræver at man ligger i det der hedder et energiunderskud, hvor man så vil tabe sig.

Alt du kan gøre nu er at håbe på at der også forsvinder fedt fra maven i sammen omgang.

I teorien er det egentlig simpelt, at få en flad mave. I praksis kan det dog være noget sværere, grundet et mentale aspekt.

Jeg bliver i øvrigt nødt til, at pointere, at man ikke kan punktforbrænde. Det betyder, at du ikke kan sige: "jeg vil gerne tabe mig 2 kilo på maven", for derefter at gå på kur, lave 1000 mavebøjninger om dagen og til sidst have tabt 2 kilo - disse 2 kilo vil stamme fra forskellige steder på din krop - ikke kun fra maven. Så derfor - når du er i kalorieunderskud (det snakker vi mere om længere nede) - kan du ikke vælge et sted som du gerne vil tabe dig og så forvente, at det er der du vil tabe dig primært.

Som Marianne ganske rigtigt skriver, så kræver en flad mave en lavere fedtprocent. Det hele handler om kalorier. De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt hørt om kalorier og en smule om hvordan det fungerer.

Hvad er kalorier?

Kalorier er en måleenhed, der kort fortalt fortæller os noget om kroppens behov. I virkeligheden kan det kortes ned til indtag og forbrug. Du forbrænder kalorier konstant og hele tiden. Det gør du fordi, at kroppen er i gang hele tiden. Du og din krop forbrænder kalorier ved at trække vejret, sove, bevæge dig, blinke med øjnene og pumpe blodet rundt i kroppen.

Så hvad kan man gøre for, at få en flad mave?

Spis mindre kalorier end det du forbrænder. Det er forskelligt fra person til person hvor mange kalorier man forbrænder dagligt. Der findes kalorieberegnere online, som kan give dig en idé omkring hvad dit daglige kaloriebehov er - men det er kun en rettesnor. Skal man have det rigtige resultat, så bliver man nødt til, at prøve sig frem.

Nogle faktorer der spiller ind er køn, alder, vægt og daglig aktivitet.

Kalorie (cal) = 1
1 kilokalorie (kcal) = 1000 cal.

Den betegnelse vi bruger er kcal - altså kilokalorier. Så når nogen siger, at 100 gram æble indeholder 52 kalorier, så er det faktuelt forkert. Et æble indeholder nemlig 52 KILOkalorier per 100 gram. Så for lige, at skære det ud i pap, så indeholder 100 gram æble altså 52 kcal.

Lad os antage, at du har brugt en online beregner og denne siger, at du har brug for 2000 kcal per dag, så er der forskellige måder hvorpå du kan opnå et vægttab - i det her tilfælde en flad mave.

1. Du kan motionere/træne
2. Du kan spise mindre
3. Du kan spise bedre
4. Du kan kombinere overstående

500 kcal i underskud i 7 dage = 3500 kcal
3500 kcal i underskud = 500 gram tabt - i praksis.

Hvis du vil tabe dig 500 gram (et halvt kilo) i ugen - hvilket er det som mange fitnessfolk anbefaler - så skal du enten skære 500 kcal fra kosten eller forbrænde 500 kcal via motion/træning.

Lad os antage, at du spiser præcis 2000 kcal om dagen. Så skal du fremover kun spise 1500 kcal om dagen for, at tabe dig 500 gram i ugen. Men du kan også vælge, at blive ved med, at spise 2000 kcal hver dag, men derimod træne de 500 kcal fra. Det kræver dog en del, at skulle træn 500 kcal væk hver dag, så her er der også nogle muligheder. Du kan eksempelvis vælge, at spise 1750 kcal hver dag og kun forbrænde 250 kcal via motion/træning. Du kan i virkeligheden dele det op som du vil og sådan som det passer ind i din hverdag. Det der er nøglepunktet i hele processen er egentlig bare, at du er i kalorieunderskud således, at din krop forbrænder dine fedtdepoter.

Anbefalingen er, at du taber maks 500 gram per uge, men hvis du er en meget stor person, så vil der ikke ske der store ved, at du tabte dig 1 kilo per uge. Hele problematikken består egentlig i, at hvis du taber dig for meget og for hurtigt, så kan din hud måske ikke nå, at følge med - og så det faktum, at jo hurtigere du taber dig, jo mere muskelmasse mister du også. Med hensyn til muskelmasse, så kan det også her være en stor fordel, at træne idet, at træningen hjælper til med, at bevare muskelmasse.

Så er det selvfølgelig heller ikke helt ligemeget hvad du spiser. Eller - hvis det eneste mål er at tabe sig, så kan du reelt set spise slik for alle dine 1500 kcal hver dag og stadig tabe dig. Men hvis du kigger på hvor mange kcal der rent faktisk er i slik, så vil du opdage, at det er ikke er ret meget du får, at spise hver dag. Det er det vi kalder "tomme kalorier" - for det mætter ikke ret lang tid og det har ingen reel positiv indflydelse på din krop.

Nøglen er, at finde det mad man godt kan lide og ændre småting således, at man får rigeligt, at spise, men samtidig ikke overskrider det daglige kaloriebehov. Hvis vi går tilbage til æblet, så er der omkring 52 kcal i 100 gram æble, hvorimod der er 300-500 kalorier i 100 gram slik. Det svarer altså til, at du kan spise mellem 600-800 gram æble i stedet for! Så kan du jo selv vurdere hvad du tror der mætter mest.

Når det kommer til mad der mætter, så er der en masse faktorer der spiller ind, men de 2 primære faktorer er protein og kostfibre - hvor kostfibre er den største faktorer. Mad med masser af kostfibre mætter mest og i længere tid. Det anbefales at man spiser 30-35 gram kostfibre dagligt.

Der er dog forskellige former for kostfibre, hvilket vi kan snakke om i et andet spørgsmål, da det ikke er relevant. Men overordnet set, så binder de fleste kostfibre sig til vand som gør, at det de fylder mere, sænker mavetømningshastigheden og forlænger mæthedsfornemmelsen. Gulerødder, rugbrød, frisk og tørret frugt kan blandt andet anbefales til dette formål.

At spise sundt og varieret for derved at tabe sig er relativt simpelt, hvis man har lyst til, at bruge lidt tid på, at sætte sig ind i tingene. Enhver kender jo de basale ting: spist grønt, fiberrigt og fedtfattigt.

Mange ser eksempelvis kulhydrater og fedt som værende fyfy. Producenterne af forskellige madvarer gør heller ikke meget for, at hælpe, da deres taktik er, at skilte med hvor meget fedt der er i de forskellige produkter. Absurd - for mennesker skal bruge både fedt og kulhydrater. Kulhydrater er energi - uden disse ville du ikke kunne fungere ret lang tid.

Konlusion: Vil du have en flad mave, så skal du i kalorieunderskud. Træningen kan hjælpe med dette. Når det kommer til træning og flad mave, så kan du ikke punktforbrænde, men du kan stramme din mave op. Tit så er det hér, at folk tager fejl. De får strammet deres muskulatur op i maven og tror derved, at deres mavebøjninger eller planken, har forbrændt en masse fedt. Men i virkeligheden så er det bare en opstramning - hvilket i sig selv er fantastisk!

Skriv et anonymt svar

Du kan sagtens svare på et spørgsmål, men du kan ikke...

  1. Vedhæfte et billede til dit svar
  2. Redigere dit svar
  3. Få points for dit svar

Som anonym skal dine svar godkendes af en moderator. Følger dit spørgsmål vores retningslinjer er dette dog ikke noget problem og sker normalt inden for et par minutter.

...eller opret en bruger og kom i gang med det samme - uden ventetid.

© 2019 Goon.dk

Om Goon Kontakt Hjælp Betingelser Retningslinjer Persondata politik Artikeldatabase

Ved at bruge vores hjemmeside anerkender du, at du har læst, forstået og accepteret vores betingelser og persondata politik